top of page
001192384_generation-spice-girls-nynne-hein-moeller-elise-ligaard-9788702321326_2_0.jpg

 

Om Generation Spice Girls

 

Generation Spice Girls er den første seriøse behandling på dansk af et af musikhistoriens allerstørste popfænomener: Spice Girls. De brød igennem for 25 år siden og var alle vegne på ingen tid, og i dag står de som et ikonisk billede på 90'erne.  

 

Bogen er et dobbeltportræt af Spice Girls og deres fans. Den fortæller om Spice Girls' plads i musikhistorien, om skabelseshistorien, den hårde og sexististe behandling, de var udsat for i pressen, deres image, Girl Power-sloganet (feminisme for børn eller kommerciel tagline?), Geris exit og reunion-koncerterne, og den fortæller om, hvordan det hele så ud fra de unge fans' perspektiv.  

 

I 90'erne talte alle de voksne om, hvilken indflydelse Spice Girls havde på børnene. Nu er børnene voksne og kan selv fortælle om at blive revet med af Spice Girls-energien, om at "optage" musikvideoer i skolegården og optræde til lookalike-konkurrencer i Danmarks storcentre.

11 kendte danskere - Sandie Westh, Fallulah, Louise "Twerk Queen" Kjølsen, Geeti Amiri, Rosa Lund, Selina Gin, Mathias Helt, Natasha Al-Hariri, Anya, Maria Jencel, Katinka - repræsenterer Generation Spice Girls og reflekterer i bogen over, hvordan Spice Girls' budskaber om Girl Power og fællesskab har præget dem.

 

Bogen er gennemillustreret med Spice Girls-fotos, merchandise og autentisk fan-art samt aldrig før viste private billeder af danske fans, som vil føre enhver fra Generation Spice Girls direkte tilbage til den ømme tweentid i 90'erne. 

Bogen er skrevet i samarbejde med kulturjournalist Nynne Hein Møller og udkommer i september 2021 hos Gyldendal. 

Køb bogen hos SAXO her.

læs Omtale af generation Spice girls i weekendavisen 1/10 2021 og politiken 19/09 2021.

interviews: 

Kulturen på P1, 13. september 2021

News & Co, TV2 News, 14. september 2021

Go' Aften Danmark, TV2, 16. september 2021


Aftenklubben, NOVA FM, 22. september 2021

POV International podcast, 25. december 2021

»Spice Girls viste os, at man kunne være en sej og skøn pige på rigtig mange forskellige måder«, Jyllands-Posten 2. oktober 2021

4. Division, P1, 26. november 2021

bottom of page